Listen over Danmarks største banker

Handelsbanken

Handelsbanken er en af de største banker i Sverige med 460 filialer, men har også en stor udenrigsaktivitet. Svenska Handelsbanken AB har siden 1990’erne arbejdet målrettet på det internationale marked, særligt i det nordlige Europa samt i lande såsom Letland, Estland og Litauen. Banken opstod i 1871 som Stockholms Handelsbank i den svenske hovedstad. I Danmark har banken 55 filialer, den første dukkede op i 1992. Handelsbanken i Danmark købte sidenhen Midtbank i 2001 og Lokalbanken i 2008.
Banken er blevet kaldt Nordens største lokalbank. I kundetilfredshedsundersøgelsen fra 2014 blev Handelsbanken kåret som nummer ét blandt privatkunder og erhvervskunder.

Spar Nord

Spar Nord er pt. den sjettestørste bank i landet og blev etableret i Nordjylland, deraf navnet. I 1824 blev Bye og Omegns Sparekasse stiftet i den såkaldte Kjellerups købmandsgård i Aalborg. Dermed var de første skridt taget til dét, der i fusionen med Landbosparekassen i 1967 fik navnet Sparkassen Nordjylland. I løbet af 70’erne opstod flere fusioner, hvilket gjorde bankens grundlag mere solidt, primært i den nordlige del af landet. Først i 2000 fik banken sit nuværende navn. Spar Nord Fonden har en aktiekapital på 30%. Banken har ca. 90.000 aktionærer, mange af disse er de såkaldte stjernekunder.

Vestjysk Bank

Vestjysk Bank A/S er landets niendestørste bank. Dens hovedsæde ligger i Lemvig. Banken er opdelt i fire forskellige områder, Holstebro, Ringkøbing, Herning og Aarhus, med i alt 20 afdelinger i Jylland. Vestjysk Bank opstod officielt i 1982, da Holstebro Landmandsbank skiftede navn. Imidlertid begynder bankens historie med Lemvig Bank, der blev stiftet 1874, og som efter en del fusioner i 1971 blev til Nordvestbank. Den anden gren startede i Holstebro, hvor Holstebro Landmandsbank blev stiftet i 1887. I 1982 skiftede den navn til Vestjysk Bank. I 2002 fusionerede banken med Nordvestbank, og de to grene blev endelig samlet.

Nørresundby Bank

Nørresundby er en mindre by nord for Aalborg i Nordjylland, og der er her tale om en solid lokalbank med en lang historie (1897). Bankens fokus på den lokale historie ses i bankens valg af bomærke, nemlig triskelen, som er et gammelt vikingesymbol, der står for styrke, mod og udholdenhed. Banken har 13 afdelinger i Aalborg og omegn. Knap 55% af bankens aktier er ejet af SparNord Bank. Der har da også været tanker om at slå banken sammen med Spar Nord, men indtil videre er disse ikke blevet konkretiseret grundet manglende støtte fra hovedaktionæren i Nørresundby Bank.

Danske Bank

Danske Bank er den største bankkoncern i landet. Den har en særlig position i Nordeuropa og har fokus på detailbank-aktiviteter. Banken blev stiftet i 1871 som det, der i datidens tale kaldtes Landmandsbanken. Allerede i 1921 var banken Skandinaviens største bank. I 1976 fik banken sit aktuelle navn, og den har sidenhen fusioneret med forskellige andre banker. Møller-Mærsk-koncernen har været tæt knyttet til banken i mange år. Allerede i 1928 blev A.P. Møller formand for bankrådet. I dag har banken omkring 3,8 mio. privatkunder. Banken er bygget op omkring enhederne: Personal Banking, Business Banking og Corporates & Institutions.

Sparekassen Vendsyssel

Sparekassen Vendsyssel påbegyndte sin historie i 1871, hvor Sparekassen for Vrå og Em sogne blev stiftet. Mere end 100 år senere og efter flere navne opstod det navn, vi kender i dag – som en fusion mellem Vrå Sparekasse og Jelstrup Lyngby Sparekasse. Siden da har banken fusioneret med andre lokalbanker i regionen. I 2007 åbnede man en filial i København. I alt har banken 86.000 kunder, hvor størstedelen er privatkunder og mindre erhvervsdrivende. Banken har 24 filialer, hvoraf de 22 er placeret i Vrå og Vendsyssel. Banken prioriterer det lokale, det handlekraftige og brugen af sund fornuft.

Ekspres Bank

Ekspres Bank har specialiseret sig inden for udlån og kreditter til private kunder og behandler hvert år mere end 400.000 låneansøgninger. Især arbejder banken også sammen med både små og store kunder inden for detailhandlen.
Banken har været mere end 25 år på det danske marked, og man har derfor nogle stærke kvaliteter inden for netop lån til private kunder. Ekspres Bank forsøger hvert år at føre en bæredygtig og ansvarlig udlånspolitik ved at forbedre forretningen og kundemulighederne i forhold til lån og kreditter. Banken har også som mål at tilpasse sig den moderne forbrugers behov og hverdag.

BRFkredit

Siden 1797 har BRFkredit leveret finansielle løsninger inden for realkredit. Kreditkassens historie strækker sig langt tilbage i tiden som værende den første kreditkasse i Danmark, og BRF er en forkortelse af Byggeriets Realkreditfond. Som navnet antyder, koncentrerer kreditkassen sig hovedsaligt om finansiering af fast ejendom til både private kunder, erhvervskunder og kunder inden for alment byggeri. BRFkredit har bl.a. som mission at tilbyde en kompetent rådgivning samt at garantere kunderne konkurrencedygtige ejendomsforsikringer og obligationsejere sikre placeringer af deres midler.

BRFkredit har via en lang række samarbejdspartnere skabt et særdeles stærkt fundament i de mange år, hvor kreditkassen har eksisteret.

Andre gode banker ressourcer

www.bank24.dk
www.mybanker.dk

Gode banker ressourcer i Norden

no.bank24.nu (Norge)
Penger.no (Norge)

Basisbank

Basisbank fokuserer på at dække de basale behov i hverdagen, men med så få forstyrrelser som muligt. Basisbank sigter efter at opfylde kunderenes basale behov og fylde så lidt i hverdagen som muligt. Derfor tilbyder Basisbank dét, alle har brug for, såsom kreditkort, netbank og en hverdag uden gebyrer samt enkle produkter og priser, der er ens for alle – mottoet for Basisbank. Banken blev dannet på baggrund af dette og var den første bank, der udelukkende var en internetbank tilbage i 2000. Banken arbejder stadig ud fra disse grundlæggende principper – nemlig at holde sig til det basale.

Den Jyske Sparekasse

Den Jyske Sparekasse har hovedsæde i Grindsted, og man har 39 filialer fordelt over hele Jylland. Sparekassen er i dag den største sparekasse i Danmark. Sparekassen er kendetegnet ved at være en selvejende institution, der er organiseret som en garantsparekasse. Sparekassens idegrundlag bygger på at skabe overblik og overskud for kunderne, både personligt og økonomisk. Disse grundlæggende tanker er dét element, som medarbejderne hver især stræber efter i den daglige rådgivning. Den Jyske Sparekasse fokuserer især på den personlige kontakt mellem kunde og rådgiver, da netop nærværet er grundstenen for en effektiv rådgivning, ifølge Den Jyske Sparekasse.

Totallån

Totallån formidler onlinelån til private kunder i samarbejde med Ekspres Bank A/S. Totallån lægger vægt på, at lån skal være lettilgængelige og kan optages uden problemer, og man sætter ikke spørgsmålstegn ved, hvad pengene skal bruges til. Lån hos Totallån foretages online, og selskabet lægger vægt på en hurtig behandling af din ansøgning. Totallån fokuserer således ikke så meget på den personlige kontakt, hvilket samarbejdspartneren Ekspres Bank A/S derimod har fokus på. Selskabet fokuserer ganske enkelt på at kunne tilbyde dig nogle gode privatlån, så du som kunde kan få mulighed for at udleve din drøm her og nu.

Coop Bank

Coop Bank er etableret på baggrund af Coops idegrundlag om at gøre danskernes hverdag lettere og billigere ved at fokusere på enkle løsninger. Coop har i mere end 100 år arbejdet for at gøre danskernes hverdag lettere igennem de 1.200 butikker, som findes i Danmark. Coop Bank indeholder ikke indviklede fordelsprogrammer og et utal af forskellige produkter, man kan vælge fra eller til. Banken fokuserer primært på det daglige hverdagsliv og gør det muligt for kunder at optage forbrugslån. Banken er tilgængelig via landets Coop-butikker, hvor du kan hæve og indsætte penge. Den er også tilgængelig via nettet.

Totalbanken

Totalbanken finder man på Fyn, med en håndfuld privatfilialer, der også er beliggende på Fyn. Banken har hovedsaligt kunder fra private husstande samt mindre erhvervsvirksomheder med et forhold til Fyn. Banken er kendetegnet som en rigtig lokal bank og lægger vægt på en personlig og individuel rådgivning. Totalbanken blev stiftet i 1911 og har derfor mere end 100 år bag sig, og man beskriver sig selv som værende en moderne, gammel bank, i og med banken lever op til nutidens IT-løsninger og krav, men samtidig bygger på en erfaringsrig historie, der kommer kunderne til gode den dag i dag.

Penge 365

Penge 365 fokuserer primært på at gøre låneprocessen nem og hurtig, så kunderne kan få indsat deres penge på kontoen inden for relativ kort tid. Hos Penge 365 kan man finde alle former for lån, lige fra korttids- og langtidslån til kontantlån. Virksomheden arbejder sammen med en række långivere og giver herigennem tilbud og information til kunderne, om hvilke lån der er mulige at optage, og man sørger ligeledes for forhandlingerne mellem långiver og kunde. Da Penge 365 arbejder direkte med långiverne, er der ingen gebyrer for kunderne. Penge 365 modtager en direkte provision fra den pågældende långiver.

Nordea

Nordea er Nordens og det baltiske områdes største finanskoncern, og banken opstod efter, at flere forskellige banker i 2000 fusionerede under navnet Nordea med hovedsæde i Stockholm. Nordea er derfor en bank, der er repræsenteret i Norge, Danmark, Finland og Sverige. Det gør banken ekstra attraktiv, hvis man f.eks. har indkomster fra flere nordiske lande end sit eget, da økonomisamarbejdet bliver gjort lettere, og man slipper ligeledes for gebyrer. Nordea fokuserer bl.a. på forretninger inden for detailhandlen. Nordea har et stort fokus på kundernes betydning for banken, der i 2013 for tredje gang blev kåret til Nordens bedste bank.

Nordfyns Bank

Nordfyns Bank er en lokal bank, der blev etableret tilbage i 1897, og som har en tradition for at styrke og engagere sig i lokalområdet. Som lokal bank har banken også valgt at fokusere på nærvær med kunderne igennem en effektiv rådgivning. Visionerne for banken er fællesskab og igennem dette at gøre en forskel ved at satse på opmærksomhed og udvise engagement i kundernes interesser. Nordfyns Bank satser især på nærvær igennem rådgivning og den høje personlige service, som du kan modtage hos bankens otte filialer, der er fordelt hovedsaligt på Nordfyn og i Odense, samt via IT-løsningerne.

PenSam Bank

PenSam Bank er en bank uden filialer. Den sigter mod dem, som er med i PenSam, FOA eller Forbrugsforeningen. PenSam Bank er altså udelukkende en internetbank, hvor alle får samme vilkår, uanset baggrund eller antallet af lån. PenSams rådgivere kan man kontakte hver dag, og som kunde får man tildelt en personlig rådgiver. PenSam Bank er flere gange blevet kåret som en af landets billigste og bedste banker. Banken reklamerer også med at være eksperter inden for privatområdet, og de har ingen kunder på erhvervsområdet. De har derfor også mere tid til at fokusere på de private kunder.

Swedbank

Swedbank er en svensk bank med en historie, der går langt tilbage i tiden, men man har nu også etableret filialer i Norden samt andre lande, herunder de baltiske. Swedbank har både private samt erhvervskunder, hvilket gør dem til Sveriges største bank. En bank, der tager stor del i samfundet. Swedbank åbnede en filial i Danmark i 2005 og arbejder hovedsaligt for både store og små virksomheder i Danmark. Inden for privatkundemarkedet har Swedbank primært kunder, som bor i Sverige, men arbejder i Danmark. For pendlerne er banken et godt valg grundet de fordelagtige bankløsninger på tværs af landegrænserne.